Museet

Ved tømningen af slotssøen i 1962, 1969 og 2005, stødte man på fundamenter af Rudekloster, der blev grundlagt af cisterciensermunkene i 1209. Klosteret kan ses som model. I 1582 blev det i mellemtiden forfaldne klosterkompleks anvendt til opførelsen af slottet.       

Fund fra denne periode vidner om dette klosters høje tekniske standard, herunder vandrør af træ, der kan ses bag alteret. Selv en slags gulvvarme havde dette kloster, som blev grundlagt i 1209. Denne kaldes en Hypokaustenstein.

Slotsparken blev anlagt i 1733 i fransk stil, og blev senere redesignet til en engelsk have. De gamle synsakser er indtil i dag forblevet uforandret.

I 1717 blev kapellet, som er én af ​​de tidligste protestantiske kirker i Slesvig-Holsten, udstyret i barokstil under Hertug Philip Ernst (1673-1729), som var bygherrens barnebarn. Prædikestolen der er i en for Nordtyskland typisk stil og døbefonten fra midten af ​​det 17. århundrede er værker af træskærer Claus Gabriel. Orglet fra 1847 er bygget af det velrenommerede danske firma Marcussen.

Under restaureringen i 1973 blev de oprindelige dekorative loftsfresker frilagt. Indtil 1965 fungerede kapellet som officiel sognekirke. Også i dag anvendes den til gudstjenester, bryllupper, barnedåb og musikalske andagter. I kapellets vestlige side findes hvælvingen, hvor der i 1811 for sidste gang blev begravet et medlem af den hertugelige familie.

”Roter Sal” har været næsten uforandret siden slottet blev opført. Salens navn stammer tilbage fra de tidligere røde silketapeter. Salen er i alt 300 m² og loftshøjden er 4m. Salen bruges stadig flere gange om året som en festsal.

Slottets bygherre Meister Nikolaus Karies mestrede renæssancen særdeles godt. Når man ser på de enkelte hvælvinger, opdager man, at de alle er forskellige i størrelse, og at dørene i hvælvingerne undertiden er forskudt til venstre eller til højre. Dette gjorde man bevidst for at undgå hårde linjer. Dette ses ligeledes i stukdekorationerne, hvor nogle linjer skærer hinanden og andre ikke. Disse bevidste fejl bemærkes kun, når der bliver gjort opmærksom på dem - de skaber den harmoniske helhed.

Blomsterrosetternes små engle og hoveder i loftet symboliserer hovederne af bygherrens 23 børn - hertug Johann der Jüngere til Slesvig-Holsten. Hertugen blev gift to gange, en gang med prinsesse Elisabeth af Brunswick-Lüneburg og derefter med enken efter kurfyrsten i Sachsen, Agnes Hedwig zu Anhalt. I disse to ægteskaber fik han 23 børn, hvis hoveder symboliseres seks gange i loftet. I dette rum har bygherren Nikolaus Karies udødeliggjort sig selv - vi finder ham og hans familie i de hvælvede lofter. Malere har foreviget sig gennem deres billedsignaturer, og gennem deres værk vil renæssancens byggemestre blive husket.

Allerede i 1707 blev rummet indrettet som spisestue, og den funktion har det også i dag. De bemærkelsesværdige malerier med sydlige ideallandskaber blev malet omkring 1800 i traditionen efter den franske landskabsmaler Claude Lorrains.

Dette værelse med dets dyrebare Empiremøbler blev indrettet som soveværelse. Det fungerede som soveværelse for den sidste tyske kejserinde, Auguste Viktoria (1858 - 1921), på hendes talrige besøg hos sin søster, Caroline Mathilde (1860 - 1932).

Anvendelsen af denne etage er omstridt. Man formoder, at der her befandt sig et kornlager. Siden det 19. århundrede husede denne etage de små prinser og prinsesser samt deres spisestue, opholdsstue, deres soveværelser og ligeledes deres lærer. Siden det 19. århundrede blev salen selv indrettet som spisestue. Bordet med 16 ben har en samlet længde på 25 m og byder plads til op til 70 personer.

Særligt bemærkelsesværdigt er gobelinerne, som anses for at høre til de vigtigste i Nordeuropa. De blev fremstillet efter udkast af den flamske genremaler David Teniers des Jüngeren omkring 1740 i Manufaktur Van der Borght van der Hecke zu Brüssel og viser fantasirige scener fra bondelivet på landet.

Det enestående ved tapisserierne er, at de har overlevet tidens gang som en fuldstændig serie. Dette var på ingen måde en selvfølge, da de ofte blev transporteret sammenrullet fra slot til slot og derved blev udsat for ekstreme klimatiske forandringer. Tapisserierne blev restaureret i 1975-1985.

Siden 1768 er den hvælvede foyer blev kaldt „Grüne Diele“ (Den grønne foyer) på grund af de grønmalede døre. Her kan du bl.a. se en række portrætter af hertugfamilien. Fra 1862 til 1863 blev foyeren brugt som brandbekæmpelsescenter, da kong Frederick VII var bosiddende her. Ildspandende, der i dag hænger i trappeopgangen, stammer fra dette tidspunkt.

Kisterne fra det 18. århundrede ankom til hallen via Friedrich VII. Kisterne var forløbere for skabet og er nogle af de ældste opbevaringsgenstande. Desuden er der små skibspistoler på pistolvogne fra det 18. århundrede. Disse stammer fra en dansk fregat, som strandede foran halvøen Holnis (nu Glücksburg). Gulvet består af Ölandplader (550.00 millioner år gamle). Nogle steder kan du stadig se fossiler af uddøde fiskearter, muslingeskaller osv.

Siden det 17. århundrede blev lædertapeter brugt på slotte og herregårde, og de hører til nogle de store sjældenheder. De var typiske vægbeklædninger i den barokke periode og manglede ikke i et pragtrum eller i festlige statsrum.